Smart overvågning af elnettet
Det globale energiforbrug øges. Samtidig er en masse af infrastrukturen – elnettet – ikke designet til at håndtere belastningen. Itera har bistået DNV med at gøre det mere effektivt for 150 af de største elleverandørere i USA og Canada at levere strøm til sine kunder.
ITERA LEVEREDE
- Applikationsudvikling
- Projektledelse
- Test og testledelse
ITERA-TEAMET
1 x Scrum Master
1 x Tech Lead
6 x Udviklere
1 x Test Automation Lead
2 x Test Automation Engineers
2 x Manual Test Engineers
Dette har Itera leveret
DNV havde en mere end 20 år gammel asset management-løsning, Cascade, som deres kunder, elleverandører i USA og Canada, bruger for at overvåge, vedligeholde og optimere elnettet. Itera har udviklet den moderniserede version af Cascade, som nu rulles ud.
Hvad Cascade gør
Cascade bruges til at overvåge og vedligeholde elnettet ved at give løbende oversigt over alder på udstyrskomponenter, brugsmønster, vedligeholdelseshistorik og en række andre relevante variabler.
Dette bidrager til reduceret fejlrate og længere levetid på udstyr, som igen bidrager til mere effektiv energileverence, lavere udslip, reduceret omkostninger, med maksimal oppetid og stabilitet for elkunder.

Opgaven: moderniseret til en ny tid
Den 20 år gamle løsning var baseret på teknologi som var moderne for sin tid, og da den blev udviklet stod krav til kvalitet og lang levetid centralt. Løsningen har således bestået tidens tand, og har været meget brugt gennem årene.
I dag er nye, moderne teknologiplatforme tilgængelig, og for at kunne fortsat at tilbyde et effektivt og centralt værktøj til kunderne ønsker DNV nu at modernisere Cascade ved at migrere den til cloud. På den måde kan applikationen videreudvikles løbende på en ny og moderne platform.

Næste generations elnet er smart
Ifølge energiselskabet BP øges det globale samlede energiforbrug med næsten 6 procent i 2021, som er den største stigning i historien. I mange tilfælde er den eksisterende infrastruktur – elnettet og styringssystemerne – ikke designet til det øget forbrug, og må moderniseres.
Moderniseringen handler om mere end fysiske opgraderinger. Det handler også om at bruge teknologi til at forbedre den eksisterende infrastruktur og gøre den mere fleksibel. Dette kaldes smart elnet, og kan give store samfundsmæssige gevinster. Teknologien kan fx bidrage til, at der ikke er behov for at dimensionere kapaciteten i elnettet ud fra forbrugsspidser, da den kan skaleres op og ned ud fra det til enhver tid aktuelle behov.
En åbenlys fordel er store samfundsbesparelser ved at undgå at bygge overdimensioneret infrastruktur. En anden fordel er en mere pålidelig og forudsigelig energiforsyning – som igen kan påvirke elpriserne og mindske udsvingene.
Med dette som baggrund har DNV igangsat flere projekter, der støtter deres kunder i deres transformation til en digital og bæredygtig fremtid. En af dem er moderniseringen af Cascade, som Itera fik ansvaret for.
Fremtidens energibehov kræver store investeringer


Problemfri overgang til moderniseret løsning
Gennem mange år var Cascade veletableret blandt kunderne. For DNV var det derfor vigtigt ikke at lave store ændringer i brugerrejsen, interface og funktionalitet, men at lægge vægt på at gøre løsningen skalerbar og teknologisk up-to-date.
Den moderniserede løsning, der nu skal rulles ud, er webbaseret. Brugergrænsefladen og funktionerne er bibeholdt, men har fået et mere moderne udtryk. Da løsningen er så genkendelig, vil brugerne kunne bruge den hurtigt og effektivt.

- Den nye version af Cascade er baseret på moderne, cloud-baserede teknologier, hvilket gør det nemmere for DNV at foretage opdateringer og udrulle nye funktioner løbende. Samtidig giver den nye løsning en markant bedre brugeroplevelse
Yuriy Suvorov
Projektleder, Itera
Effektivt samarbejde med 9000 kilometers afstand
Projektet blev startet efteråret 2020 og blev afsluttet i maj 2022. I store dele af denne periode forsøgte hele samfundet at finde ud hvordan man skulle gennemføre arbejdet under en pandemi. For Iteras team var det en velkendt måde at arbejde på; at samarbejde uden at være fysisk på samme sted. Siden 2008 har Itera praktiseret en distribueret leveringsmodel, med samarbejde i teams på tværs af landegrænser. Holdet i Kyiv i Ukraine samarbejdede således effektivt med DNV's afdeling i Portland, Oregon i USA.
– Iteras ekspertise har gjort det muligt for os at have en hurtig "time to market" og at opfylde vores digitale transformationsmål. Vi fortsætter nu med at tilføje værdi til vores kunder i høj hastighed. Iteras konsulenter har også delt deres viden med os, især når det kommer til en ny måde at arbejde på
Ron Howard
Director of Product Center Electric Grid, Digital Solutions DNV, Portland, Oregon i USA.
Itera som digitaliserings- og realiseringspartner
Projektet er en del af en større sammenhæng, hvor DNV bygger globale økosystemer, der understøtter kunderne i deres digitale transformation. For virksomheden handler det om at drive fremtidens bæredygtige samfund frem. Itera bistår DNV som digitaliserings- og realiseringspartner.
- Applikationen, som DNV og Itera har bygget sammen, gør os i stand til at levere fleksible, digitale løsninger hurtigere og med høj kvalitet. Vi har bevæget os væk fra "én udgivelse om året", til løbende videreudvikling i samarbejde med vores kunder. Det er en helt ny verden for os alle, og vi er i en perfekt position til vækst, siger Ron Howard.
- Vi synes, at ambitionerne hos DNV er meget inspirerende, og vi er stolte over at kunne bidrage til nye løsninger, der gavner os alle i en mere bæredygtig verden, slutter Jon Erik Høgberg, Group COO hos Itera med.
Læs mere om Cascade? Sådan beskriver DNV løsningen: